Rolf er ren

Den tidligere cykelrytter Rolf Sørensen befinder sig i en situation der meget ligner den Bjarne Riis befandt sig i for nogle år siden. Nemlig en situation, hvor han kun har én svarmulighed på spørgsmålet om han har været dopet. Og den svarmulighed er ‘ja’. Når han ikke kan svære et troværdigt ‘nej’, er det fordi der hersker en opfattelse af at man ikke kan vinde et cykelløb uden at have sprøjtet rå mængder af bloddoping, epo og andre præstationsfremmende stoffer ind i kroppen. Det kan man sandsynliggøre ved at kigge på den gennemsnitsfarten for vinderen af Tour de France gennem tiderne. Den har nemlig ikke været under 39 km/t siden 1995 og der er ingen klar faldende tendens at spore (http://www.bikeraceinfo.com/tdf/tdfstats.html), selvom der siden har været diverse dopingskandaler. Det er med andre ord ikke spor sandsynligt at der er særligt mange cykelryttere der ikke har taget én eller anden form for præstationsfremmende stof undervejs i deres karriere. Og derfor er det heller ikke særligt sandsynligt at Sørensen har kunnet klare sig uden.
Men om det er tilfældet eller ej, er ikke så interessant som den retoriske situation som han står i. “Alle” ved at Sørensen har været dopet, så “alle” ved hvis han benægter, så lyver han, mens der ikke er noget ny information i en bekræftelse, for det “ved” vi jo allerede. Sørensen dilemma er altså dette: “Indrøm og sig dermed at du har snydt og løjet, eller lyv videre om at du har snydt”.

Det er påfaldende så meget vi tror på at fx Bjarne Riis har dopet sig. Der er ikke noget bevis. Kun en tilståelse under pres, men har er aldrig blevet testet positiv og det var unægteligt til hans fordel at indrømme det, for det skabte ro om hans cykelhold. Men når det ser ud til at vi tror på at det passer, hænger det givet sammen med at Riis, på samme måde som Sørensen, var formodet skyldig.

Det bliver summet meget godt op af TV2-chefen Frederik Lauesen, der citeres for at have sagt:

Hvis Rolf Sørensen har et eller andet, som han ikke har fået sagt endnu, og han så siger det, så har han jo sådan set sagt det http://www.dr.dk/p3/programmer/monte-carlo/2012/10/24/tv-2-chef-fastslar-hvis-rolf-siger-det-sa-har-han-jo-sadan-set-sagt-det

Det lyder jo vældigt pudsigt, men når der ikke er noget information i det som Rolf Sørensen ville sige, hvis han indrømmede doping, er det lige sådan dér det er, for mon ikke TV2 allerede har taget deres forholdsregler og vurderet at de godt kan bruge Sørensen også efter en evt. indrømmelse?

Og hvor stiller det så Rolf Sørensen? Han er i mudder til halsen. Også selv om han aldrig har rørt ulovlige stoffer. For fortsætter han med at benægte, lyder det som om han fortsætter med at lyve. Der er altså ikke noget med uskyldig indtil det modsatte er bevist. Her fungerer det på den måde at man er skyldig indtil man indrømmer sin skyld. Og så er man for alvor skyldig.

Når alt dette er interessant, er det fordi denne jagt på enkeltstående dopingbrugere kan fortsættes i det uendelige. For selvom USADA‘s rapport om Lance Armstrongs dopingbrug sandsynliggør at der har været samarbejde om doping (http://usatoday30.usatoday.com/sports/!invesitgations%20and%20enterprise%20docs/armstrong-reasoned-decision.pdf), så fortsætter diskussionen af om enkelte ryttere har dopet sig. Hvis nærmest alle har dopet sig, er det ikke sandsynligt at de bare har gjort det hver for sig, selvom det fx er det Riis sagde (http://www.b.dk/sport/riis-indroemmer-doping), men at det har været organiseret. Den organisering kunne det være spændende at kigge på. Det er ikke sket endnu, men det er foreslået af især professor Verner Møller (http://www.sporten.dk/cykling/dopingdebattoer-riis-ikke-problemet) og nu også af den tidligere Tour de France-vinder Greg Lemond (http://www.sporten.dk/cykling/tour-legendes-aabne-brev-smid-chefen-ud).

Det kan ikke være interessant om Rolf Sørensen har taget doping. Men det er interessant om holdene og den internationale cykelunion har muliggjort organiseret doping. Lad os høre mere om det.

Dette indlæg blev udgivet i Sport og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Rolf er ren

  1. Thanks, I just hit that problem of the same reasons as you so your hint was very helpful. Click http://link.mx/hool082015

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s