Joboland

Når man taler om branding sker der uvægerligt det at brandingbegrebet sættes under alvorlig kritik. Det sker fordi branding alene er et problematisk koncept. Det tilbagevendende argument imod en alt for enøjet satsning på branding er at der altså skal være noget at brande. Branding hjælper ikke hvis man har et meget dårligt produkt, for så vil produktet alligevel ikke kunne sælge særligt godt. Forbrugerne ér til fals for branding, men de er ikke dumme! Men som altid er der undtagelser, hvor de generelle regler ikke gælder. Og en undtagelse, når det kommer til branding og dårlige produkter er Joboland på Bornholm.

Grunden til at Joboland er en undtagelse er den simple at de har monopol (så dette gælder sikkert også for mange andre monopolvirksomheder). Hvis man er på Sjælland og ikke finder at Bonbonland leverer varen, så er der Sommerland Sjælland, Bakken, Tivoli, Københavns Zoo og sikkert mange flere forlystelses- og underholdningsparker at vælge imellem. Sådan er det ikke på Bornholm, hvor Tivoli er mindst tre timer og en dyr færge- og broforbindelse væk.

Det betyder at Joboland egentlig ikke behøver at brande sig, men det gør de altså alligevel, lidt, på en måde. Det er det der ligger i at de hedder Joboland og ikke længere Brændesgårdshaven. Men det er altså også alt hvad der ligger havens brandingindsats.

Hardcorefans af haven er arge modstandere af at den har skiftet navn fra Brændesgårdshaven til Joboland (med en maskot, der hedder Kalle Kvik (hvorfor ikke Jobo?)). Men skiftet er efter sigende sket, fordi polakker og tyskere ikke kan sige Brændesgårdshaven. De kan heller ikke sige Vestjylland, men derfor er der nu stadig mange tyske turister dér (jeg ved godt at tallet er på vej ned). De kan heller ikke sige Ringsted, men alligevel lykkedes det et tysk firma at få polske arbejdere til at lægge fibernet i det kvarter hvor jeg bor.

Alt ved det gamle

Det har overrasket mig at haven, til trods for flere nye aktiviteter siden mit 7-klassesbesøg, den vigtigste er et mindre (og meget populært vandland), grundlæggende ligner noget der ikke er blevet rørt ved siden da. Det er både positivt og negativt. Positivt fordi det bevarer havens præg som en hyggelig gammel have der hører til på Bornholm og som passer til det dejligt rolige tempo som præger éns ophold på øen. Og det er rigtigt dejligt. Det skal haven for alt i verden bevare, men for at bevare det, skal haven altså oppe sig. For med til at bevare hører en aktivitet som vedligeholdelse og det ser ikke ud til at være noget der tynger budgetterne i Brændesgårdshaven. Vi så det sidste sommer hvor vandlandet blev lukket pga. dårlig vedligeholdelse og vi har set det på hvert eneste besøg, hvor vi har kunnet se afskallet maling, reb på klatrebanen der ikke er blevet repareret, men omsluttet med en slags net og masser af steder hvor en hammer en skruetrækker eller lidt maling ville gøre underværker.

For mig at se er der ikke sket nogen reelle former for vedligeholdelse siden jeg gik i 7. Der er sket reparationer og lavet nødforanstaltninger, når tingene ér gået i stykker, men ingen løbende vedligeholdelse.

Se selv

I år tog jeg billeder for at dokumentere forfaldet. Jeg mener ikke at det er et problem at aktiviteterne er gamle eller ser gamle ud. Det er en del af charmen, men det er et problem, når man rent faktisk synes man kan høre træværket skrige Gori.

Mindesten for Havens grundlægger

Mindesten for Havens grundlægger

Brændesgårdshavens grundlægger fejres på behørig vis med en mindesten. Men det er ikke en grundlægger værdigt at minde ham med en sten der ligger i en lugtende svovlpøl.

Her hjælper ingen branding. Bonbonland er fire timer og 35 minutter væk. Nu er det ikke fordi man ikke kan finde ulækre steder i bonbonland. Det kan man da sikkert, men det ville hurtigt rygtes, hvis det generelt var tilfældet. Sådan tror jeg ikke det foregår i Joboland, for dér ved folk at der ikke er andre steder at gå hen. Og der er da en fin stor plæne omme bagved, hvor der ikke er ulækkert.

Men det helt store problem med Joboland er at svovlpølen ikke er det eneste ulækre sted og at det har være ulækkert de sidste i hvert fald fire-fem år. Prøv at se kavalkaden herunder og tænk så på om du helst vil skifte barnet på det våde gulv i Joboland eller i skifterummet med gratis bleer i Bonbonland.

For mig at se er dette pinligt for bornholmerne. De har en ø der i dansk sammenhæng er helt enestående. Bornholm har grebet om turisterne, når vi er der, fordi det ikke bare lige sådan er til at tage et andet sted hen. Dét brander Bornholm sig på. Men Joboland kan være med til at ødelægge det brand, for som haven fremstår nu, signalerer den en arrogant holdning til de turister der skal lægge penge i haven: “Kom bare med jeres penge, I har ikke andet valg!”

Det er ikke noget der dur i det lange løb. Og kan være med til at ødelægge oplevelsen, når man er på Bornholm. Jeg har lige boet på et rigtigt godt hotel med trådløst internet og lækker morgenbuffet. Det fås ikke meget bedre eller anderledes i andre dele af landet. Men det gør forlystelsesparkerne.

Dette indlæg blev udgivet i Branding, Kommunikation og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Joboland

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s