Gruppeeksamen igen

Jeg er ked af at debatten om gruppeeksamen er kommet til at blive en for-og-imod-debat. Det er nemlig en anden debat der burde føres, nemlig en debat om politikernes indblanding eller ikke-indblanding i universiteternes tilrettelæggelse af undervisning og eksamen. Den detailstyring der ligger i at lovgive om den slags er med til at gøre det svært at tilrettelægge studierne optimalt, for, hvis man i visse uddannelsesforløb bruger gruppearbejde, vil gruppeeksamen være en naturlig forlængelse af dette arbejde, mens andet arbejde bedre vil kunne afløses gennem individuelle eksaminationer. I en kronik i Information citeres Bertel Haarder for at sige:

… at den enkelte har krav på en individuel vurdering, og at man ikke skal kunne få en god karakter i kraft af noget arbejde, som andre har leveret. Gruppeeksamen bliver desværre misbrugt til at give alle i gruppen den samme karakter. Og det er fuldstændigt uacceptabelt.

Dette afspejler to alvorlige misforståelser. For det første har det hele tiden, altså også inden vi fik forbuddet, været muligt for alle studerende at vælge at gå op individuelt (nu kan de studerende der vildet så ikke vælge at gå op sammen). For det andet er det altså sådan at det nu er blevet lettere for de studerende at snyde sig til en god karakter, for nu kan man virkelig snylte på de andres arbejde under gruppearbejdet og så levere en rigtigt god indsats til eksamen. En indsats der ikke siger meget mere om den enkelte studerende end at han/hun er god til at gå til eksamen, og hvad vi skal bruge den oplysning til er svært at vide.

Når vi på universiteterne gerne vil have frihed til selv at bestemme om en eksamen skal være af den ene eller den anden slags, er det yderst problematisk at politikerne vælger at detailstyre. Og det er det så meget mere at det er på et område der kan få folk så meget op på dupperne at vi kan risikere at hvert regeringsskift i den overskuelige fremtid vil byde på nye eksamensregler. Det kan man godt blive lidt forpustet af at tænke på.

Jeg er ikke som sådan for eller imod gruppeeksamen, men jeg er meget imod at det er regeringer der skal lægge rammerne for eksaminerne. Det kan vi sagtens selv finde ud af på uddannelsesinstitutionerne.

Dette indlæg blev udgivet i Eksamen, gruppearbejde. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s