Åh Birthe

Det ser ud som om landet i anledning af Birthe Rønn Honbechs kronik i Politiken er delt i to. Én for og én imod. De to grupper er, ser det ud, delt sådan at dem der er for ministeren aldrig ville stemme på hende, mens dem der er imod hende er dem der har stemt på hende (eller på et af de partier der støtter den regering hun er medlem af). Sådan er verden så paradoksal.
De mennesker der støtter Hornbech ser alle ud til at lide af den tvangsforestilling at hendes holdning har en betydning. Men det har den ikke, for (de og) Hornbech har grundlæggende har forstået den politiske verden hun har været en del af så længe. Skal man være ondskabsfuld, kan man sige at hun ganske enkelt er medlem af det forkerte parti og minister for den forkerte regering, hvis man da ellers skal tage hendes politiske udmeldinger alvorligt.
At Hornbech ikke for længst har set at hendes politiske indflydelse er lig nul, må den seneste uges begivenheder da have hjulpet denne indsigt godt på vej, for hvis en minister den ene dag, siger ét og hendes egen regering den næste siger det stik modsatte, kan denne ministers indflydelse på beslutningsprocessen vel godt siges at være problematisk. Nu er Hornbech, som antydet, ikke just ny i politik, og derfor er det så meget desto mere kritisabelt at en sådan politiker slet ikke kan kommunikere i dagens politiske verden. Nu kommer så meddelelsen om at Hornbech stemmer for regeringsforslaget om tørklædeforbud for dommere. Og dermed understreges det endnu en gang at Brithe Rønn Hornbech ikke kan sit politiske håndværk. Læg også mærke til at det har været meget få gange at Horbechs enegang har betydet noget.
Det har længe været svært at tage Hornbechs principper alvorligt, når hun ikke har villet tage konsekvensen af dem og dermed tage sig selv alvorligt. Nu er hun med til at gennemføre lovgivning hun selv mener hører hjemme i diktaturstater.
Der er vel ikke andet at sige end at med den kronik i Politiken har Hornbech ødelagt sine chancer for at få den mindste lille smule politisk indflydelse. Og det er sket fordi hun troede at man skulle diskutere og argumentere i politisk kommunikation og fordi hun troede at hun i den klassiske forståelse af Habermas kunne vinde, fordi hendes argumenter var/er bedre end hendes modstanderes. Men sådan er verden ikke. Selv hvis hendes argumenter var de bedste, er det ikke det det handler om. Det handler i stedet om hvad man kan få flertal for, og så i dette tilfælde om at sætte en minister på plads. For havde Birthe Rønn Hornbech ikke skrevet sin kronik, ville regeringen ikke have taget beslutningen.
Thomas Larsen har dermed helt ret, når han kalder Hornbech en pauseklovn, men han tager fejl, når han tror at hun nogensinde har været andet. Her hælder jeg mere til Jarl Corduas vurdering.
Det kan godt være at Birthe Rønn Hornbech vil fortsætte sine principielle teologiske diskussioner med DF-præsterne og at hun forbliver i dansk politik, men det er kun fordi hun ikke har forstået at hun er færdig og nok har været det i flere år.

Dette indlæg blev udgivet i politik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s