Kofodgate

Nu kan jeg ikke dy mig mere, jeg må ud med min holdning til sagen om Jeppe Kofod og den 15-årige DSUer. Der er mange forskellige bud på hvad der er sket og hvad der er gået galt for Socialdemokraterne i sagen. Grundlæggende tror jeg ikke Socialdemokraterne har begået så frygteligt mange fejl, selvom nogle ville mene at der er tale om fejltrin og overreaktion fra den socialdemokratiske ledelses side. De fleste af disse ‘fejltrin’, vil jeg mene, kan forklares med at der er forskellige interesser på spil. Jeg vil kigge lidt på én af de vigtigste interesser, nemlig DSU-segmentet og, især, deres forældre:

Der findes familier for hvem DSU er lige så naturligt som leverpostej, fredagsslik og almindelig brok over vejret i Danmark. De familier ser det som lidt en dannelse for deres børn at deltage i forskellige DSU-aktiviteter, og intet kunne vel være bedre end at deltage i et arrangement med deltagelse af nogle af partiets spidser og/eller markante folketingsmedlemmer som fx Mette Frederiksen eller Jeppe Kofod.

Men som Jarl Cordua skriver:

Overreagerer Kofoed og socialdemokraternes ledelse? Tjah. Hvis der ikke er sket så meget andet end det, der er kommet frem, så har jeg svært ved at være forarget. Man kan næsten sige, at Kofod dermed følger i mange andre folketingspolitikeres spor – ingen nævnt – ingen glemt! Kofod er ikke den første MF’er, der har nedlagt en ungmø fra ungdomsafdelingerne i forbindelse med et møde, og han bliver næppe den sidste.

Personligt er jeg helt enig i denne bagatellisering af problemet, men personligt har jeg heller ingen politisk engageret 15-årig at sende til DSU-møde. Cordua har helt sikkert ret, når han mener at det hverken er første eller sidst gang at det sker i en politisk ungdomsorganisation, for mange af de unge, engagerede mennesker ser helt naturligt op til de ældre, etablerede politikere, der derfor, hvis de ellers er interesserede, har relativt let ved at få fingrene i de unge.

Og det er i det lys, vi skal se Carsten Hansens banbulle mod Kofod. Socialdemokraterne, kan ikke internt leve med at forældre til politisk aktive unge for deres indre blik ser en række velestimerede politikere med svedne grin om munden, trække et nummer og stille sig op i køen til spændende aktiviteter på DSU-møderne rundt om i landet.

Det scenarie skulle nu være undgået. Og så kan den socialdemokratiske ledelse sagtens leve med at den får skudt i skoene at den overreagerede og at den er nypuritansk.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation, politik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s