Muhammedkrisen igen igen!

Var der én ting jeg lærte af muhammedkrisen, var det at holde min mund! ‘Selvcensur’ vil nogle sige. Andre vil råbe ‘knæfald for de muslimske horder’, men jeg vil nøjes med at sige ‘praktisk foranstaltning, så vi ikke kommer op at slås’.

Problemet er at hvis man siger at en bunke fundamentalistiske imamer ikke skal bestemme hvad andre mennesker tegner, så er det helt indlysende rigtigt. Men siger man at man godt kan forstå reaktionerne, ses man pludselig som bonkammerat med bin Laden og vil knægte ytringsfriheden. Det er med andre ord ikke til at komme med et nuanceret synspunkt, og derfor er der ingen grund til at tage debatten.

Så det vil jeg ikke sige noget om, men jeg vil gøre opmærksom på en pudsig udveksling mellem Ellemann-Jensen og Rose. Udvekslingens anledning er Ellemann-Jensens nyeste erindringsbog (på baggrund af hvilken JyllandsPosten karaktermyrder den tidligere politiker ved at antyde at han er en grådig og principløs person (læs om det her http://jp.dk/arkiv/?id=1188122) ).

Lad mig lige præcisere: Det jeg har læst er hverken Roses artikel eller Ellemann-Jensens bog, men en artikel på net-avisen 180 grader. Læs den selv her: http://www.180grader.dk/nyheder/Rose_Uffe_lyver_om_Muhammed-krise_i_ny_bog.php.

De centrale citater fra artiklen er disse:

“Hermed gik han videre end det angivelige udgangspunkt, idet han bestilte karikaturer af Profeten, og ikke bare tegninger,” skriver Ellemann i sin bog.

Men det passer ikke, lyder svaret fra Rose.

“Sandheden er, at jeg aldrig har bestilt karikaturer af profeten. Tværtimod bestilte jeg ‘bare tegninger’. I et brev til danske bladtegnere, dateret den 19. september 2005, inviterede jeg dem ’til at tegne Muhammed, som du ser ham,'” skriver kulturredaktøren i Jyllands-Posten og tilføjer:
“Jeg var ligeglad med, om tegnerne leverede karikaturer eller ej. Det var ikke pointen.”

Og hvem har så ret? Det ved jeg ikke, for det kommer an på Ellemanns motiver, men Roses forsikring om at han var ligeglad minder mig om en episode i Basserne jeg læste engang. Løjtnant Flap, seriens sorte karakter, er til psykologen og bliver bedt om at sætte prikker på et stykke papir. Det gør han og psykologen bemærker at han har tegnet sorte prikker. I vantro kigger Flap op og siger, hvad troede du, når du gav mig en sort blyant og hvidt papir?

Det samme kunne man spørge Rose om: Hvad troede du de ville tegne, når de indbudte først og fremmest er karrikaturtegnere? Der er i Danmark næsten ingen tradition for at man tegner andre tegninger i avisen end karrikaturer. Lidt retstegninger og lidt teatertegninger, men langt de fleste tegninger er af en humoristisk karakter og derfor er det på de nærmeste givet at en tegner, uanset om han eller hun bliver bedt udtrykkeligt om en karrikaturtegning, vil tegne sådan én.

Om det betyder at Ellemann har løjet ved jeg ikke. Det må han og Rose om. Men at dømme fra teksten, har Rose givet tegnerne en sort blyant …

Dette indlæg blev udgivet i politik, Tekstanalyse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s