Fair og menneskelig udlændingepolitik

De konservative fremviser sig selv som garanten for en fair og menneskelig udlændingepolitik. Det gør de ved ganske enkelt at sige det lige ud:

Vi holder sammenhængskraften på sporet gennem en stram og fair udlændingepolitik

I deres præsentation af udlændingepolitikken henviser Konservative også til at de har en højt profileret miljøminister ved at bruge ordet ‘bæredygtig’. Dermed bliver dert en tekstuel sammenhæng mellem to ellers vidt forskellige politikområder, samtidiigt med at partiet aktiverer begreber fra miljødebatten på udlændigeområdet. Det gør at man kan se partiets politik som én der søger en naturlig balance og at der dermed kan argumenteres for fx en unaturlig høj tilstrømning af flygtninge/udlændinge.

Det mest interessante ved Konservatives websted er at de nederst på den side jeg behandler her har fem spørgsmål og tilhørende svar. Ikke alle svar er dog direkte svar på spørgsmålene. Det er især klart i forbindelse med det første spørgmål/svar-sæt:

Lever børnene en værdig tilværelse i asylcentrene?

Svar:

Danmark lever op til FN’s Børnekonvention. De lange ophold på asylcentrene skyldes, at forældrene ikke vil udrejse. Forældrene tager et valg, som kan gå ud over deres børn. Men børn er ikke en asylgrund i sig selv. Vi må stadig stå fast på, at retten til asyl afhænger af de regler, som er vedtaget på området. Men Det Konservative Folkeparti tager i høj grad ansvar for børnenes vilkår, hvilket har resulteret i at regeringen nu åbner for, at omkring 60 børnefamilier kan flytte uden for asylcentrene, at børnene kan komme i daginstitutioner og skoler, og at unge mellem 17 og 21 år kan tage en ungdomsuddannelse. Yderligere er der afsat 37 mio. kr. i 2006, 47,3 mio. kr. i 2007 og 44,5 mio. kr. i 2008.

Der er to mulige svar på et spørgsmål af den type som Konservative stiller her. Ja eller nej. Men i stedet for at begynde svaret med fx ‘Ja, for Danmark lever op til …’, er svaret for det første ikke rent sprogligt set et svar, og for det andet er det langt mere nuanceret end ja/nej, og diskuterer bl.a. forældrenes ansvar i forhold til børn i asylcentre. Ligeledes bruger teksten tid på at argumentere for at godt nok lever Danmark op til konventionen, men Konservativ indflydelse i regeringen har gjort at der nu bliver bedre vilkår for børn af afviste asylansøgere.

Argumentationen er med til at understrege at Konservative tænker over udlændingepolitikken og at de reagerer afbalanceret og nuanceret på udfordringerne på udlændingeområde.

Opr. udg. på http://valg07.ruc.dk/index.php/oersten/16

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation, politik, valg. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s