Nu er det om at holde tungen lige i m…

Nu er det om at holde tungen lige i munden

Så er strukturreformen trådt i kraft. Det er meget godt, for så behøver en masse ansatte ikke at gå rundt og stresse over at have to arbejdsgivere mere. Vi må så bare håbe at de offentlige arbejdsgivere giver de ansatte den tid de nu skal have til at sætte sig ind i de nye og få lavet de begynderfejl der skal til. Allerede i går, den første dag med de nye kommuner så vi tv-interview med de første utilfredse borgere der klagede over telefonventetider, og ventetider på sagsbehandling mm. Dem kommer der flere af i den kommende tid, for der er meget der kan gå galt og der er meget der vil gå galt. Sådan er det. Derfor er det vigtigt at de offentlige ledere, direktører, borgmestre og regionsformænd bevæbner sig med tålmodighed og overbærenhed overfor de medarbejdere der i den kommende tid vil begå fejlene i de nye organisationer. Det er disse lederes ansvar at beskytte medarbejderne mod pressen og borgerne i denne overgangstid.
Derfor var det en glæde at læse at Statsministeren beder borgerne om tålmodighed og især at han støttes af Skanderborgs kommunaldirektør, http://www.danskekommuner.dk/default.asp?id=64988. Desværre ser det ikke ud til at alle forstår hvor store veksler der er blevet trukket på medarbejderne det seneste års tid. Mange sjællandske borgmestre er i hvert fald for optimistiske: http://www.danskekommuner.dk/default.asp?id=69936.

Helt unødvendigt?

Vi mangler stadig en begrundelse for strukturreformen og det tyder på at den aldrig kommer og det er rigtigt ærgerligt for medarbejdernes motivation. Når det er sagt, er det vigtigt at holde sig for øje at strukturreformen ikke på nogen måde i sig selv er skadelig for demokratiet eller lokalt og regionalt engagement. Der findes kommuner der er større end Danmark, så derfor er der ikke på det grundlag baggrund for kritik. Men det ville nu have været rart hvis den tonstunge strukturrapport havde haft bare én eller to reelle begrundelser for reformen.
Det vi så kan bruge reformen til er at gentænke mange af de traditionelle administrative rutiner, til at ændre på vante arbejdsgange, og til at finde på nye og anderledes måde at inddrage borgerne i lokale og regionale beslutninger.
Kommuner og regioner bugner af dygtige medarbejdere der ved noget om deres respektive fagområder. Det bliver spændende at se hvordan de kommer i spil i den ændrede struktur.

Ledelse, ledelse, ledelse

Det er nu mere vigtigt end nogensinde før at de offentlige ledere træder i karaktér og, som Skanderborgs kommunaldirektør, viser medarbejderne at de ved at det har været en lang, frustrerende proces og at processen ikke er færdig endnu. Der er mange nye ansvarsområder at sætte sig ind i. Der er ændrede ledelsesforhold, hvis man kommer fra et amt og nu sidder i en kommune, og det samme gælder de medarbejdere der nu skal til at arbejde i regionerne. Hvis denne reform skal blive en succes på trods af en snæver politisk fundering og på trods af de manglende begrundelser, så er det vigtigt at især den politiske ledelse viser sit lederskab og bakker op om dem der står i første linje for kritikken.
Samtidigt er det vigtigt at huske at der også vil være borgere der kommer i klemme. Det skal erkendes og der skal rettes op på det så hurtigt det kan lade sig gøre. Er der borgere der ikke kan komme igennem på telefonen eller borgere der får en forkert behandling, må system ikke alene rette op på det, men også erkende de fejl der kommer.

For der kommer fejl.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s