Humor og politik

Humor og politik

Humor er det mest undergravende redskab der findes. Når mine drenge griner og laver vittigheder om mig, er min autoritet helt og aldeles forsvundet. Derfor var det en øjenåbner for mig at læse at Helle Thorning Schmidt har sagt om Anders Fogh Rasmussen at “Anders virkede udbrændt og meget sur. Far er faktisk både vred og skuffet“. Det mine øjne åbnedes for var denne indsigt: Når den nuværende opposition ikke har kunnet gøre noget som helst imod Regeringen, er det ikke bare fordi den politisk set er sat skakmat. Det er også fordi oppositionen ikke har været i stand til at signalere eller kommunikere det humoristiske overskud der skal til for at vælgerne kan tage dem alvorligt. Marianne Jelved piver konstant over oppositionen holdes ude. Thorning Schmidt har beklaget sig over at Det Radikale Venstre ikke giver plads til de andre partier, osv., osv.
Derfor er det en interessant vending at Thorning Schmidt nu begynder at vise sig fra den humoristiske side, når Fogh Rasmussen er presset. Det som har været interessant indtil videre er at ingen nærmest har prøvet at gøre grin med Fogh Rasmussens næsten karrikerede topstyring. Derfor kunne det være sjovt og rigtigt givtigt for det politiske klima i Danmark, hvis hængemuleriet på oppositionspladserne blev afløst af lidt morskab. Ganske vist er det rigtigt at Fogh Rasmussen ikke har været så kikset som Nyrup Rasmussen, men førstnævntes (selv)højtidelighed kalder da på vittigheder.
Manglen på vittigheder viser lidt om hvor stor krisen i oppositionen har været. Tænk bare på missilkrisen, hvor det lykkedes Jens Rohde at få Socialdemokraterne til at stå tilbage som en flok uhumoriske snerper der ikke kan tage en kvik bemærkning.

Måske er Thorning Schmidts kommentar et tegn på at det nu bliver lidt sjovere at følge med i dansk politik. Lad os håbe det.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s