Ældre i lort til halsen levede af råddent kød

Nu kan man naturligvis ikke i høj nok grad fordømme den uværdige behandling af ældre mennesker som et tv-program afslørede. Men programmet gav os faktisk et rigtigt godt indblik i nogle af (især kontrakt)politikkens begrænsninger. Dagen efter udsendelsen var det slet ikke til at komme til for politikere der ikke havde skylden, men nok kunne se hvad der skulle have været gjort. Regeringen, der ellers kom til magten bl.a. på proklamationer om at de kunne løse problemerne med de ældre på plejehjemmene, mente at det var kommunerne den er gal med. Det samme mente Dansk Folkeparti, der ellers er med i regeringen for at sikre de ældre et værdigt otium. Opposition mente, heller ikke så frygteligt overraskende at det gør noget, at det blot var endnu et bevis på regeringens generelle uduelighed.

Under alle omstændigheder er løsningen på krisen desværre ikke løsningen på problemerne. selve problemerne skal jeg ikke gøre mig klog på. Det har jeg ingen forstand på. Men løsningen på krisen, der føres frem som en løsning på problemet, er meget problematisk. Det er nemlig et forsøg på at løse et praktisk problem med kommunikation. Tillad mig et billede:

Et firma lever at at køre rundt i deres biler til kunderne. Bilerne er i en forfærdelig stand og vedligeholdes ikke. Dette kommer direktøren for øre og han iværksætter straks en omfattende kontrol af bilerne. Der sker ingen ændringer i det daglige vedligehold af bilerne, men mellemlederne får meget at gøre med at kontrollere og indrapportere kontrollerne.

Ved at arrangere reaktionen på problemerne på den måde, sørger ledelsen af firmaet for to ting: 1) De kan nu sige at de gør noget ved problemet, og 2) De er nu klar til at skyde skylden på en forfejlet kontrolindsats, næste gang der sker noget lignende. Og det gør der.

Det er det samme med ældreplejen. Det hjælper helt sikkert ikke at kontrollere, med mindre det man er ude på, er at kommunikere at man gør noget, så ingen lægger mærke til at der egentlig intet sker.

Også de forskellige kødskandaler med gammelt, og i visse tilfælde råddent, kød viser hvordan politikere frem for at handle, viser at de handler. De kommunikerer i stedet for at løse problemet.
På RUC prøver vi blandt andet at vise de studerende at det allervigtigste for en kommunikatør er at finde ud af om der er tale om et kommunikationsproblem; et problem der kan løses ved hjælp af kommunikation. Men lige nu er der en ovefokusering på kommunikation. En overfokusering der gør at mange mennesker tror at alle problemer kan løses med kommunikation. Det kan de ikke. Hvis mit toilet er gået i stykker, kan jeg hverken tale eller kontrollere mig ud af problemerne, Altings kommunikaficering er en bacille der får kommunikationsfolk til at tro at de ved at tale og kommunikere, kan løse problemerne. Det kan de ikke. Kommunikation er ikke et redskab til at fyre folk på en måde der gør dem glade og går hjem med et smil på læben. Og når der igen kommer kødskandaler. Og det kommer der. Og når der igen kommer rapporter om vansmægtende ældre. Og det kommer der. Så begynder folk at se at vi skal mere end blot kommunikere. Vi skal handle.

Men kontraktpolitikkens store styrke, at den får politikerne i kontakt med borgeren, er samtidigt dens store svaghed, for den umuliggør langsigtet politik. Som fornuftig samfundsborger, kan jeg sagtens se nuancerne og forstå at der skal prioriteres, men det er ikke sikkert at alle fornuftige samfundsborgere er enige i alle de andres prioriteringer og derfor skal vi have hurtige og lette løsninger. Og de er ofte kun lavet af varm luft. Af kommunikation.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s